top of page

Velkommen til MØLL.

Noget andet og mere for mindre!

 

​

​

MØLL ejes og drives af Rikke Møller Andreasen. 

 

Rikke er en nysgerrig og inspirationssøgende vestjyde, fortabt i den aarhusianske bynerve. Hun elsker sin saks, sit gode humør og ikke mindst dén personlige relation, der er en uundgåelig del af frisørfaget. MØLL er Rikkes andet hjem. Og præcis sådan skal det føles, når du træder ind over dørtærsklen.

 

Hos MØLL er både blikket og saksen skarp. Rikkes nysgerrige orientering mod de nyeste tendenser sikrer dig den bedste behandling, og betyder, at du trygt kan sætte dig til rette i frisørstolen med dine forventninger og drømme i hånden. Med andre ord; Rikke er en æstetiker til fingerspidserne, der dagligt tilstræber at yde den bedste service overfor sine kunder.

​

Derfor er hun altid meget omhyggelig i sin vejledning omkring frisure, pleje og valg af produkter. Rikke arbejder nemlig ud fra en helhedsbetragting, hvor kombinationen af personlig stil, tidens tendenser og fysiske karakteristika spiller en central rolle. At finde balancen mellem disse er hendes fornemmeste opgave.

 

Rikke ved hvornår mindre er mere. Hun ved hvad du mener, og hvad du vil have, fordi hun sætter en dyd i at lytte og forstå. Derfor ved hun også, hvornår hun skal tale, men vigtigst af alt også, hvornår hun skal tie.

 

Ifølge Rikke behøver gode priser og kvalitet ikke nødvendigvis at udelukke hinanden. Derfor tilbyder hun professionelle behandlinger til overkommelige priser - uden at gå på kompromis med velvære og kvalitet.

 

Vigtigst for Rikke er nemlig, at du føler dig tryg, forkælet, afslappet og ikke mindst i centrum.

Et besøg hos MØLL skal føles som et lille skud selvforkælelse i en travl hverdag.

12373253_10206655783485553_6031121812371390280_n_edited.jpg
bottom of page